Covid-19

Rejseplanlægning i en Coronatid

Det er ingen hemmelighed, at Covid19 har vendt op og ned på alting – ikke mindst når det kommer til rejser.

Og vi ville lyve, hvis vi sagde, at det ikke skaber store udfordringer at være rejsearrangør i disse omskiftelige tider, hvor Udenrigsministeriet ændrer deres rejsevejledninger (som minimum) på ugentlig basis. Ligesom vi ved, at det også giver udfordringer for jer når firma- eller studierejsen skal planlægges – i god tid.

Det handler om tryghed og fleksibilitet!
Hos Travel Collective har vi de positive briller på og ser lyst på fremtiden. Vi kom rigtig godt fra start i 2020. Og det kommer os til gode nu.  Vi står på et solidt fundament og er klar til 2021

Vores erfaring fra snart 20 år i rejsebranchen med gode og fleksible leverandøraftaler, bredt destinationskendskab samt tætte kunderelationer er en stor styrke i en situation som denne, der kræver overblik – og til tider is i maven.

Indtil nu er det lykkedes os, i tæt samarbejde med jer – vores kunder – at udskyde, ombooke eller refundere alle Covid19-berørte rejser i 2020.

Vi overvåger løbende situationen, og beslutter i samråd med den enkelte kunde, hvad der skal gøres hvis destinationen fraråds af Udenrigsministeriet før afrejsen. Sammen finder vi den bedste løsning, ud fra jeres ønsker og de alternative muligheder, der eventuelt måtte være.

Refundering og ændring
For at sikre vores kunder bedst muligt, booker vi pt. udelukkende rejser, der kan refunderes igen – eller alternativt ændres, hvis I måtte ønske dette. Erfaringerne fra det sidste halve år siger, at der kan komme store ændringer på kort tid, så det bedste I kan gøre, hvis I planlægger en studierejse, er at ringe og få en snak med Thomas eller Michael omkring mulighederne.

Hos Travel Collective er vi medlem af rejsegarantifonden, og som kunde hos os er I dækket af pakkerejseloven. Se vores generelle betingelser her

 

Planlægger I en studietur?
Det er stadig muligt!

Vi ved, at fx den årlige, ofte traditionsrige, studietur stadig står højt på prioriteringslisten hos mange skoler og uddannelsesinstitutioner på trods af corona-restriktioner. 

Og det KAN stadig godt lade sig gøre at afvikle en udbytterig studierejse, hvis man blot er kreativ og tænker i alternativer til de gængse destinationer og/eller transportformer. Det er her vi, som erfarne rejsehåndværkere, kommer ind i billedet. En grupperejse kræver grundig og professionel forberedelse. Ikke mindst i Covid19 tider, hvor omstillingsparathed også er et af nøgleordene. 

Det kunne fx. være en tur til Tyskland. Hamborg ligger lige for, men Harzen med et aktivt element er også en mulighed. Ligesom vi også har lavet Amsterdam og Slovenien med bus eller Zürich med nattog. Blot for at nævne et par eksempler. 

Corona-venlige alternativer
Vi holder os løbende orienteret omkring Udenrigsministeriets rejsevejledninger, og har masser af ideer til det “Corona-venlige alternativ”, hvor rejsen ofte foregår med bus eller tog. Fordelen ved de transportformer er, at der ofte er fleksible ændrings- og refunderingsregler. Samtidig kan det være attraktivt for jer, der lægger vægt på et mere klimavenligt alternativ.

Der er masser af muligheder – og sammen finder vi den, der passer bedst til jer, og de faglige ønsker og krav i har til rejsen.

Forsikring
Som altid anbefaler vi, at I køber en afbestillingsforsikring, samtidig med at I bestiller rejsen.

Som noget nyt i forbindelse med Covid-19, skal du være OBS på, at det er en forsikring, der ekstraordinært dækker, hvis en eller flere af gruppens deltagere skulle komme i karantæne forud for rejsen og derfor ikke kan komme afsted som planlagt.

Ikke to situationer eller rejser er ens, slet ikke når det kommer til Covid-19.

Derfor ring endelig til os på +45 61 66 02 80, hvis der er noget, I er i tvivl om.

Hvad gør vi anderledes?

Vi har 15 års erfaring med at booke grupperejser, og vi gør det på fuld tid.

Vi har systemerne, der kan søge på tværs af alle flyselskaber og er ikke gift med ét af dem.

Vi er de billigste, når det giver mening, men vi foretrækker at være de mest fornuftige.

For vi har selv stået i samme situation med samme udfordringer, så vi forstår!

Vi får altid det bedste ud af alle størrelse budgetter – test os bare.

Få et tilbud

Fortæl os om dit budget og dine ønsker, så giver vi dig et tilbud inden for 24 timer.

Eller ring på telefon: +45 61 66 02 80